I anledning af kvindernes internationale kampdag, lancerede foreningen et forslag om, at også sexarbejdere skal kunne blive omfattet af en Green-card ordning.
Udenlandske sexarbejdere har nemlig nogle unikke problemer, siger foreningen til Ekstra Bladet. De risikerer at bliver anholdt og sendt ud af landet af politi og skattemyndigheder, selvom de ikke har lavet andet end at passe deres arbejde.
- De bliver jo sendt ud af landet, og de bliver kaldt sexslaver, selv om de er her helt frivilligt for at tjene gode penge. De skal have mulighed for at få arbejdstilladelse, siger Susanne fra SIO til Ekstra Bladet.
I første omgang er det sexarbejdere fra EU, som burde kvalificere sig til en slags Green Card , men på sigt mener foreningen også at sexarbejdere fra Afrika og Asien skal kunne kvalificere sig, og få arbejdstilladelse som kvalificeret arbejdskraft.
- Vi er jo ikke så vilde med, at få mange udenlandske sexarbejde til landet, for så bliver der kamp om kunderne. Men det er vigtigt, at få fjernet den der forestilling om, at alle er ufrivillige ofre eller sexslaver, der er tvunget ind i faget, og det er derfor, vi mener at man skal kunne søge arbejdstilladelse, siger Susanne talsperson for Sexarbejdernes Interesse Organisation til Ekstra Bladet.