Den internationale cykleunion, UCI, forlanger, at Alberto Contador skal betale en bøde på 2.485.000 euro - cirka 18 millioner kroner - for at dope sig.
Det oplyser den internationale sportsdomstol, CAS.
Kravet kommer efter Alberto Contador i dag blev kendt skyldig for brug af doping, der altså ikke kom fra en bøf, som Team Saxo Bank-rytteren ellers selv har hævdet.
Om Contador kommer til at betale den høje bøde, vil der blive taget stilling til "på et senere tidspunt," som domstolen udtrykker det, uden at blive mere præcise.
Dommen kostede Alberto Contador en karantæne på to år, men da han allerede har været udelukket i et pænt stykke tid, så kan han være tilbnage på landevejen 5. august.