Politiet på Fyn og Nordsjælland har frem til 3. november oplevet mere end en fordobling i indbrud i private hjem i forhold til sidste år.
Og af de 463 tyverier af designmøbler er 160 af indbruddene sket i huse til salg på nettet.
Politiet siger til avisen 24timer, at det er ejendomsmæglernes annoncer, der har skylden for eksplosionen i designtyverier.
Politiassistent Keld Jacobsen fra Nordsjællands Politi siger, at ejendomsmæglerne i flere tilfælde har lagt billeder af design på nettet også selv om sælgeren har frabedt det.
Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Flemming Winter-Petersen, vil nu indskærpe over for sine medlemmer, at de skal aftale med kunden, om der må komme billeder af design på salgsbillederne.
-Newspaq