En cykelrytter uden noget at køre på er ikke meget værd.
Derfor var det sikkert også et nedslået Christina Watches-Onfone-cykelhold, der i dag modtog beskeden om, at flere af deres kostelige cykler var blevet stjålet.
Det skriver ekstrabladet.dk.
Flere helt nye enkeltstartcykler og reservecykler blev natten til tirsdag stjålet fra De Rosa-fabrikken i Milano, hvorfra de tirsdag skulel have været sendt til det danske hold.
"Alle vores cykler var væk, og lageret var også blevet tømt for Campagnolo-udstyr, vi skulle have haft," siger Michael Rasmussen til ekstrabladet.dk.
Det kan vise sig få negative konsekvenser for det danske holds kommende præstationer.
"Nu kan der godt gå tre uger til en måned, før en ny sending er klar, og det er brandærgerligt. Vi havde set frem til at komme i gang med træningen på enkeltstartcyklerne frem mod Danmark Rundt," siger holdets kaptajn, Michael Rasmussen, til ekstrabladet.dk.
Kilde: ekstrabladet.dk