Godt nok er atomkraftværkerne gamle - men de kan godt holde nogle år endnu.
Det er beskeden fra den tyske regering, der har besluttet at forlænge 17 atomkraftværkers liv.
Planen var ellers, at de skulle skrottes senest i år 2021. Det oplyser tyske medier.
Men nu får flere af værkerne lov at producere energi frem til 2030.
Det er dog en forkert beslutning, siger Tarjei Haaland, der er klima og energimedarbejder i Greenpeace.
"Det er en meget dårlig ide at forlænge levetiden for disse værker. Jo længere tid, man lader atomkraftværker køre, jo mere usikre bliver de," siger han til Newspaq.
Begrundelserne for at lade værkerne leve er, at det er for dyrt at udbygge den alternative energi lige nu.