Sæt penis i dåsen, tryk på knappen og mærk et lag latex brede sig. Måske varer det ikke længe, før kondomet, man sprayer på, bliver til virkelighed. Et tysk konsulentfirma arbejder på det særprægede kondom, der tilsyneladende skulle fungere for en mand af enhver størrelse.
Målet er i sidste ende et godt og sikkert sexliv, bedyrer Jan Vinzenz Krause fra Kondom-konsulent instituttet i Tyskland.
»Vi forsøger at udvikle det perfekte kondom til mænd, som passer enhver størrelse penis. Vi er meget seriøse,« siger han til Reuters.
Det tyske spraykondom fungerer ved, at dåsen med latex sættes på penis, hvorefter man trykker på en knap, og den flydende latex tilpasser sig formen. Når der er gået et øjeblik, trækkes spraydåsen af, og penis er blevet iklædt et styk spraykondom.
Krause og hans medarbejdere kalder det `360-grader-faconen", fordi der bliver sprayet latex fra alle vinkler inde i dåsen.
»Det er lidt ligesom at vaske en bil,« siger Krause ifølge Reuters.
Kondomet, som vil kunne fås i forskellige styrker og farver, vil tidligst komme på markedet i 2008.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.