Sofie Gråbøl ser mere sexet ud i skjorte end i en hjemmestrikket sweater.
Det mener tyske tv-folk, der i øjeblikket er i Cannes for at sælge den danske drama-serie Forbrydelsen til udlandet.
I et salgsfremstød for serien ønskede tyskerne at fikse Gråbøl op på salgsplakaterne, men den danske producent sørgede for, at planerne aldrig blev først ud i livet, skriver BT.
»Det var jo kronjuvelerne, de rørte ved. Det er en vigtig detalje, der fortæller så meget om Sara Lunds karakter. Så de skyndte sig at sætte sweateren på igen,« fortæller Sofie Gråbøl til BT.
Den populære danske skuespiller er i Cannes for at kaste stjernestøv over Forbrydelsen .
»De har nok tænkt, at det var svært at sælge sådan en sur dame i hjemmestrikket sweater, så de havde manipuleret med det velkendet billede og udstyret mig med en halvgennemsigtig bluse og blonder for at få mig til at se metre feminim ud,« fortæller Sofie Gråbøl, der endnu engang er med i kapløbet om at få en international Emmy som bedste kvindelige hovedrolle.