En 58-årig tysk mandlig turist har tirsdag aften været ude for en drukneulykke i forbindelse med badning ved Harboøre i Vestjylland.
Anmeldelsen kom klokken 17.23.
Manden drev i land, hvor han blev forsøgt genoplivet. Han er senere fløjet til Arhus Universitetshospital i Skejby, hvor han ligger i kritisk tilstand.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
- Der tages hånd om de pårørende. Ej yderligere for nuværende, skriver politiet.
/ritzau/