En undersøgelse foretaget blandt 3.000 engelske kvinder viser, at de, der passer en størrelse 42 eller derover oftest er lykkeligere og mere tilfredse med deres liv, end de, som kan passe et par størrelser mindre, skriver Se og Hør.
Dermed er der godt nyt til de mange kvinder, der har taget på i julen, og som bander og svovler over ikke at kunne komme af med de sidste kilo. Svaret på et lykkeligt liv findes nemlig ikke altid i en lavere vægt, dokumenterer den engelske undersøgelse.
"Jeg tror ikke, at kvinder, der bruger hele deres liv på at slanke sig, har et godt sexliv. Hvis din krop er din fjende, hvordan kan du så slappe af og bare nyde?" spørger Nigella Lawson ifølge The Daily Mail. Lawson er tv-kok i England og er kendt for at udtale sig kontant omkring kropsstørrelser, som hun ikke selv besidder den mindste af.