”Vild med dans” er ikke engang for alvor skudt i gang, men Cecilie Schmeichel har allerede fået en smagsprøve af, hvad hun frygter, venter sig i hendes postkasser på de sociale medier.
Torsdag landede en besked med ordene ”tykke gris” på hendes sociale medier. Nu prøver hun med et opslag at komme lignede i forkøbet.
- Vi bor bare i et land hvor der er ytringsfrihed, som er skønt.. men en kommenter som jeg fik her til aften “tykke gris” .. nej tak! Så dette er en opfordring eller påmindelse.. husk vi er også bare mennesker, skriver Cecilie Schmeichel.
Hun fortæller sine følgere, at hun ikke har tænkt så meget over dommernes vurdering af hendes danse op til premiere, men derimod har frygtet, at hun ville modtage grimme beskeder fra folk om hendes vægt.
- Jeg kender godt min størrelse og skjuler den bestemt ikke! og jeg ved godt at jeg ikke er den “klassiske” danser, men det er derfor jeg er med!! For at vise, at os med fine fyldige former også kan være smukke, frække og give den gas på dansegulvet!, slår Cecilie Schmeichel fast.
Og så kommer hun med en opfordring til, hvor folk kan gøre af deres grimme kommentarer:
- Har I noget negativt eller mindre pænt som I vil ud med.. sig det til en ven, skrig det ned i en pude eller skriv det ned og smid det ud! I må gerne undlade at sende det til os, skriver Cecilie Schmeichel.