Skuespilleren Taylor Lautner har for alvor fået foden indenfor i Hollywood. Filmfolk har fået øjnene op for den unge stjerne efter sine præstationer i Twilight-filmene, og det gør ham nu den rigeste Hollywood-teenager.
Når 17-årige Lautner starter optagelser på sin næste film, modtager han nemlig en check på 7,5 millioner dollar. Det skriver femalefirst.co.uk.
Beløbet er det højeste, nogen skuespiller i den aldersgruppe har fået, og Lautner kan nu nyde en plads i solen.
Næste film, som skuespilleren skal optage, har dog intet med vampyrer at gøre ligesom Twilight-filmene, der gjorde ham berømt.
Lautner har nemlig fået æren af at spille over for Tom Cruise i en ny film.
Desuden vender stjernen tilbage til biograflærredet snart, når den romantiske og stjernespækkede 'Valentines Day' får premiere.