Store dele af landet er så plaget af tvangsauktioner, at det presser hele boligmarkedet ned og dermed forværrer krisen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I 36 af landets 98 kommuner svarende til 37 pct. udgør tvangsauktioner over villaer og rækkehuse mindst 10 pct. af kommunens samlede boligsalg, og næsten hver 10. kommune er så hårdt ramt, at tvangsauktioner udgør mindst hver femte bolighandel. Det overrasker boligeksperterne, skriver Jyllands-Posten.
- Det er høje niveauer. Det samlede antal tvangsauktioner er dog ikke højt på landsplan, men mange kommuner er efterhånden hårdt ramt, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, til Jyllands-Posten.