Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
24.000 danskere smittes hvert års med campylobacter fra danske kyllinger, sagde nyhedsværten Divia Das i gårdsdagens sene nyhedsudsendelse på tv2, da historien om de manglende fluenet i danske kyllingehuse skulle fortælles som optakt til præsentationen af den ny campylobacter-handlingsplan. Ifølge de opgørelser, som Statens Serum Institut laver og som TV2 refererer til, er der alene tale om 4.000 registrerede tilfælde af danskere, der er blevet syge af campylobacter. Et tal, som SSI mener man skal gange med faktor seks. Også i dagens morgennyheder på kanalen TV2 News fik det forkerte tal få lov at stå.
-Men det er skudt fuldstændig over målet, når tv2 tager de danske kyllinger til indtægt for samtlige syge danskere. Det er sandt, at vi har en stor udfordring med campylobacter, men vurderingen også fra SSI er altså, at det højst er tyve procent af tilfældene, der stammer fra danske kyllinger, siger sektorchef i den danske fjerkræbranche, Birthe Steenberg.
Hun mener, at det sender et helt forkert og i øvrigt ødelæggende signal for en branche, der sammen med myndighederne gennem de sidste mange år faktisk har opnået at nedbringe forekomsten af campylobacter til det laveste niveau i Europa.
-Sidste måling viste, at 47,1 pct. af de importerede kyllinger indeholdt campylobacter. For danske kyllinger var tallet 19,9 pct. Derfor er det ganske enkelt manipulation af tallene, når TV2 i bedste sendetid går ud med sådan et tal, siger Birthe Steenberg, der i øvrigt bebuder, at den danske fjerkræbranche sammen med Fødevarestyrelsen allerede er i gang med nye tiltag mod bakterien.
Henv. til Birthe Steenberg, 24631673
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.