I aften er der lagt op til benhård duel mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og SF's formand Villy Søvndal, når de to skal debattere sagen om overbetaling til privathospitaler.
Oprindelig skulle debatten have været sendt på DR, men stationen afviste at sende debatten, bl.a. fordi statsministeren forlangte kun at diskutere netop sundhedspolitik og privathospitaler.
TV2 News vil dog gerne lægge sendetid til en diskussion om sundhedspolitik, forklarer kanalchef Mikkel Hertz, efter tv-stationen over weekenden er blevet kritiseret for bukke under for pres fra statsministeriet.
"Situation er lidt speciel. Den her duel er alene komme i stand, fordi de to herrer har provokeret hinanden. I hvert fald har Lars Løkke på Facebook udfordret Villy Søvndal til en duel på lige præcis det her emne," siger han, og afviser altså, at tv-stationen har givet Løkke indflydelse på spørgsmål og lignende.
Duellen sendes klokken 20 på TV 2 News i aften.