I disse uger kan tv-værten Ibi Støving, som er en af de faste ansigter på Go'morgen Danmark, ses i tv-programmet 'Stjernerne på Slottet'. Her er hun i Italien med Lisbeth Dahl, Morgen Spiegelhauer, Joachim Boldsen og Janus Nabil Bakrawi.
Ibi Støving indrømmer, at hun kom tæt på sidstnævnte under optagelserne. Da hun kom hjem igen, havde tv-værten en personlig krise, som skuespilleren hjalp hende igennem.
- Jeg måtte sige til min chef på Nordisk Film, at jeg ikke vidste, om jeg var den rette til det, jeg lavede. I de næste 14 dage fik jeg Janus til at hjælpe mig, for han kom rigtigt tæt på mig under opholdet, siger Ibi Støving til Billed Bladet.
- Og nej, vi er ikke kærester, som nogle medier vil gøre os til, og har aldrig været kærester. Vi er bare vildt glade for hinanden og tilbragte 14 intense dage sammen, hvor Janus bearbejdede mig og sagde, at jeg var alt for åben og sensitiv, så han fik mig "lukket ned", siger tv-værten.
Kilde: Billed Bladet