Det er ikke mange dage siden hele Storbritannien kunne følge Jade Goodys sidste rejse, da hendes begravelse blev en mindre national begivenhed. Nu udsættes hun så for hård kritik.
Den legendariske talkshow-vært Michael Parkinson mener Jade Goody, der blev kendt som deltager i det britiske reality-show Big brother, repræsenterede "alt, hvad der er usselt og modbydeligt ved Storbritannien i dag".
Jade Goodys begravelse blev af nogle sammenlignet med prinsesse Dianas, og det fik ifølge closeronline.co.uk Parkinson til at reagere.
"Hendes død er lige så sørgelig som enhver ung persons død, men det er ikke en martyr eller helgen som prinsesse Diana, der er død," siger tv-værten.