Jade Goody, der er kendt fra Big Brother, gik i går op ad kirkegulvet for at sige endeligt ja til sin forlovede 21-årige Jack Tweed.
Den 27-årige tv-stjerne har i længere tid lidt med sygdommen livmoderhalskræft og har for nylig fået af vide af lægerne, at hun kun har få uger tilbage at leve i. Det har dog ikke stoppet det forelskede par, der har valgt at få mest ud af den tid, de har tilbage sammen, skriver The Sun.
"Jeg elsker Jade mere end alt andet, og det er dette, vi begge vil," lød det fra Tweed dagen før brylluppet.
Det nygifte par skulle dog ikke tænke på finansiering af brylluppet, da OK Magazine donerede seks millioner for at kunne dække begivenheden.
Goody fik også lov at have manden ved sin side hele aftenen og natten med, selvom Tweed kun er på prøveløsladelse og ikke må være ude efter klokken syv.