Designeren og realitystjernen Jim Lyngvild har ikke kun spænding i sit professionelle liv. Også hjemme på gården er der gang i den. Helt præcist bor han og kæresten nemlig sammen med to spøgelser, der laver løjer på gården.
Ifølge Ekstra Bladet er Jim Lyngvild og kæresten Morten så overbeviste om, at det spøger i deres hjem, at de har brugt mellem 10.000 og 15.000 på clairvoyante, der skulle genne genfærdene væk. Det har dog ikke hjulpet. Spøgelserne leger stadig med lyset og larmer på gårdspladsen.
Til gengæld har parret fundet frem til den ene gengangers identitet.
- Der boede en fyr ved navn Kai Nielsen her, og en af de clairvoyante så en mand, der haltede på det ene ben. Vi fandt senere ud af, at Kai havde haft tuberkulose som barn og derfor trak på det ene ben. Selv har jeg lugtet sød røg, og der er ingen af os, der ryger. Men Kai Nielsen røg pibe, har vi fundet ud af, siger Jim til Ekstra Bladet.
Gården er nu blevet sat til salg. Jim og Morten er ved at bygge en vikingegård, og forhåbentligt får de lov til at bo i den i fred.
Kilde: Ekstra Bladet.