Da tv-stjernen Leisha Haily (kendt fra The L. Word, vist på DR2, red.) kyssede sin kvindelige kæreste ombord et fly, havde hun ikke regnet med at blive smidt af flyet.
Men da flypersonalet bad dem droppe kysseriet med den forklaring, at flyselskabet er et selskab med familieværdier, brokkede Leisha Haily sig så meget, at hun og kæresten blev eskorteret ud af kabinen.
Og nu er Leisha vred.
"Det er en skandale. Jeg forlanger en offentlig undskyldning af South West Air og tilbagebetaling. Had er ikke en familieværdi. Jeg vil aldrig flyve med det flyselskab igen," skriver hun på sin twitterprofil.
Hun kalder derefter flyselskabet homofobisk og opfordrer sine læsere at boykotte det.
South West Air har udsendt en pressemeddelelse, hvor de forklarer sagen fra deres synspunkt.
"Indledende undersøgelser viser, at vi har modtaget adskillige klager fra passagerer, som karakteriserede opførslen som umådeholden. Personalet henvendte sig kun på grund af opførsel ikke køn." Selskabet tilbyder derefter en undskyldning til alle, som havde en oplevelse, der ikke levede op til deres forventninger.
Det formilder dog ikke Hailey, som skriver på twitter, at hun har både lyd-og videooptagelser af hændelsen.