"Så kom smukke Merle til verden," lyder den glade melding fra, DRs populære tv-læge, Peter Qvortrup Geisling.
Han og veninden gennem mange år, Christina Maria Jensen, kunne i morges kalde sig forældre til en lille pige.
Fødslen var sat til den 16. oktober, men i mandag aften ved 22-tiden gik vandet og godt ni timer senere kom den lille ny til verden.
"Hun er født klokken 7.22, vejer 3400 gram og er 52 centimeter lang - sådan cirka på størrelse med en god havørred," fortæller lægen muntert til dr.dk.
"Lige nu sover hun trygt og dejligt og hun virker som et fredsommeligt og godmodigt lille barn," siger Peter Qvortrup Geisling, der selv klippede navlestrengen.
Den lille pige er født på Rigshospitalet, hvor den nybagte far har selv assisteret en stribe fødsler, men tidligt i morges skulle han altså assistere fødslen af sin egen datter.
Den lille ny skal hedde Merle, der er fransk og betyder solsort.