Den kendte charmetrold Pelle Hvenegaard, som senest har givet den som tv-vært på programmet "Dagens mand", er blevet forfremmet på TV 2.
Fremover skal værten, der er uddannet journalist og blandt andet har arbejdet som tilrettelægger på TV 2, sidde i chefstolen som redaktør på TV 2's programafdeling.
Hvenegaard, der har været med i tilblivelsen af "Syv sure mænd", "Herre i eget hus", "Comedy Fight Club" og "Zulu Kvægræs", sætter sig til rette i det nye job 1. maj.
Chefstolen skal han dele med Heidi Kim Andersen, der også er ansat som redaktør.
"Det er en stor glæde for mig, at Pelle Hvenegaard og Heidi Kim Andersen har sagt ja til at være med på TV 2's stærke redaktørhold," TV 2's programchef, Keld Reinicke.