EF-domstolen i Luxembourg har med dagens afgørelse besluttet, at TV 2 ikke har fået ulovlig statsstøtte via licensmidlerne.
Havde TV 2 ikke fået medhold, kunne det have medført en ruin af tv-stationen, hvis TV 2 skulle have betalt alle licensmidler gennem tiderne tilbage. Det ville have beløbet sig i ca. fire milliarder kroner.
Med afgørelsen falder også den sag, som de konkurrerende tv-selskaber SBS og Viasat har anlagt mod TV 2.
Selskaberne har dog mulighed for at appellere afgørelsen inden for to måneder.
Afgørelsen dækker også over de sager, som staten og TV 2 havde anlagt mod EU-kommissionen. Her giver domstolen TV 2 medhold i, at den refinansieringsaftale, som selskabet indgik med den danske stat tilbage i 2004, står ved magt.
-Newspaq