Annie Fønsby har ikke kun fået sin Erik tilbage. Hun kan nu også se frem til en tilværelse som tv-darling på TV 2.
TV 2's øverste ledelse er netop nu i gang med at udvikle et koncept, der kan passe den berømte bordelmutter, som ikke fik lov at lufte skørterne på dansegulvet i Vild med Dans.
"Vi har da også flere andre programmer på tegnebordet, hvor hun indgår," siger TV 2's programchef Keld Reinicke til Ekstra Bladet. Han ønsker ikke at uddybe de konkrete planer, men bekræfter at der er gang i tegnebrættet på Kvægtorvet.
Det celebre kendispar har dog intet hørt fra tv-stationen.
"Vi har ikke fået en henvendelse fra TV 2," siger Erik Damsgaard.
Anni Fønsby har ikke selv lyst til at udtale sig om den nye drejning, hendes kendis-karriere har taget.
"Hvis I vil mig noget, må I ringe til Erik," siger hun.