TV 2 har købt de danske rettigheder til underholdningsformatet The Voice of Holland - pendant til X Factor.
Talentprogrammet skulle være udråbt til det helt nye inden for underholdningsprogrammer.
"Med 'The Voice of Holland ...' har vi fundet et nyt og formidabelt format, som kan supplere TV 2's i forvejen stærke og varierede underholdningsprogrammer som f.eks. 'Vild med dans' og 'Toppen af poppen'. Jeg er meget glad for, at det i den stærke konkurrence er lykkedes TV 2 at købe det mest omtalte internationale format," siger TV 2's programchef Keld Reinicke i en pressemeddelelse.
Formatet er udviklet i Holland solgt til bl.a. USA, Storbritannien, Tyskland, Canada, Sverige, Finland, Belgien, Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og Ukraine. I USA er Christina Aquilera dommer.
Lige som i 'X Factor' handler det om at finde og udvikle ukendte sangtalenter. Fire kendte kunstnere vil fungere som mentorer og coaches for talenterne.
Hvornår programmet kommer til at blive sendt, og om det eventuelt skal tage kampen direkte op med X Factor fredag aften i begyndelsen af det nye år er endnu uvist.