En gruppe Michael Jackson-fans kæmper for at få lov til at se stjernens grav, efter at kirkegården har pålagt strenge regler for, hvem der må aflægge visit.
I følge fangruppen Justice4MJ er det planen at besøge den legendariske popmusikers grav den 25. juni 2010 for at markere et-årsdagen for Jacksons død. Det skriver femalefirst.co.uk.
Men de kommer til at møde modstand, for allerede nu går vagter rundt i området, hvor Jackson ligger og har fået til opgave at bede alle, der kommer forbi, om at gå igen.
En repræsentant fra fangruppen mener dog, at det vil blive svært for vagterne at holde de tusinder af fans fra hele verden væk fra graven på Michael Jacksons dødsdag.
Desuden støtter den afdøde popkonges yngre bror Randy Jackson op om de sørgende og har bedt myndighederne om at give dem tilladelse til at besøge graven.