Et lille apparat kan nu vise sig at slæbe rundt på store problemer.
Patientombuddet har i dag advaret samtlige af landets kommuner om problemer med de nødkaldsapparater, som mange ældre benytter sig af. Det er et lille apparat de kan have om halsen, så de med et enkelt tryk kan ringe efter hjælp, hvis de eksempelvis falder og slår sig eller får et ildebefindende.
Men nu viser det sig, at der muligvis går mere end 1000 nødkald tabt hvert eneste år, skriver TV 2.
Det fortæller oversygeplejerske Martin Bommersholdt fra Patientombuddet til tv-stationen. De advarede idag alle landets kommuner mod problemerne med apparaterne via en såkaldt OBS-meddelelse.
"Vi har set i Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvor sundhedspersoner, patienter og pårørende kan rapportere utilsigtede hændelser. Her fandt vi 45 ens hændelser indenfor et halvt år, rapporteret fra forskellige kommuner, hvor borgere har haft trykket på deres nødkald uden der er kommet nogen hjælp," siger han.
Patientombuddet vurderer at omfanget reelt kan være 10 eller 20 gange større. Derfor kan det reelle tal være over tusinde.
Det fik idag Patientombuddet til at advare samtlige af landets kommuner via en såkaldt OBS-meddelelse.
I de fleste sager som er registreret i Patientsikkerhedsdatabasen ventede de ældre mellem fire og ni timer på hjælp. En enkelt dag gik der halvanden dag, før hjælpen kom frem.
Kilde: TV 2