Der kan gå op til en uge, før turisterne, der er strandet i Bangkok, kan komme hjem.
Den internationale lufthavn, Suvarnabhumi Airport, er nemlig ganske medtaget af den otte dage lange belejring.
"Vi bliver nødt til at sikre, at lufthavnen er sikker og klar til passagerer. Samtidig har protesterne været med til at stille sikkerhedsspørgsmål, som vi er nødsaget til at kigge nærmere på," siger en talskvinde fra British Airways til The Telegraphs hjemmeside.
Hun understreger, at der i øjeblikket foregår en tæt dialog mellem lufthavnen og de mange flyselskaber, der bruger den til flyvninger, sådan at flytrafikken hurtigst muligt kan komme på vingerne.
Når Suvarnabhumi Airport fungerer normalt, letter 750 fly dagligt fra lufthaven.