Tunesiens midlertidige præsident Mohammed Ghannouch har i et forsøg på at skabe ro i det revolutionsramte land fyret ikke mindre end 12 ministre.
Alle de fyrede ministre har tidligere tjent under den nu afsatte præsident, Zine al-Abidine Ben Ali, hvilket er den primære årsag til fyringerne.
Blandt de ministerier, der skal have ny chef, er forsvars-, indenrigs-, og finansministeriet.
Ghannouch forsikrede i tv den tunesiske befolkning om, at han med med fyringen ville bringe landet til demokrati. Præsidenten fastslog samtidig, at han havde kompetente afløsere stående i kulissen.
Ironisk nok har Mohammed Ghannouch selv været ansat under den nu flygtede præsident, og demonstrationerne vendt mod regeringen fortsætter i Tunesiens hovedstad, Tunis.
"Vi afviser Ghannouchi fuldstændig. Han kæmpede ikke mod korruptionen under Ben Ali, derfor er han medskyldig," siger demonstranten Mohammed Fadel til Reuters.
Den midlertidige præsident har lovet at afholde en folkeafstemning inden for de næste seks måneder
Kilde: BCC