Der bliver ikke i de franske alper, at Michael Rasmussen skal tilbringe sommeren. Han har i al fald allerede udspillet sin chance for at komme med til Tour de France 2010. Og spørgsmålet er, om han nogensinde kommer med igen, selvom han netop har fået nyt hold.
"Hvis han skulle have en chance for at køre Tour de France, så skulle han have været inde på et af de store hold, som allerede er etablere og eksisterende," siger cykelekspert Henrik Elmgren.
I Tour de France deltager de bedste cykelhold i verden kaldet Pro Tour-holdene. Michael Rasmussens nye hold tilhører laget under kaldet Pro Continental. De kan kun komme med i touren ved at få et wild card.
"Det det er jo allerede mere eller mindre kørt. Så Tour de France-deltagelse, anser jeg for helt urealistisk," mener Henrik Elmgren.
Holdet vil ud over Kyllingen få "tilført betydelig sportslig forstærkning", skriver de i en pressemeddelelse. Men det er ikke nok.
"Du kan ikke starte et hold i midten af december 2010 og så komme med i Tour de France 2011. Den tror jeg ikke på," slutter han.