Den rødhårede amerikanske skuespillerinde Kirsten Dunst skal være med i Lars von Triers kommende film, Melancholia, meddeler Zentropa.
Dermed gør hun en række andre Hollywood-stjerner selskab.
Mest kendt er nok 24-timer hovedrolleindehaver Kiefer Sutherland. Men også Charlotte Gainsbourg og svenske Stellan Skarsgård pynter enhver filmplakat.
Filmen forventes at ramme biograferne om et år og kommer til at koste 55 millioner kroner.
Kirsten Dunst fik sit gennembrud i Spiderman-filmen, hvor hun spiller over for babyansigtet Tobey Maguire.
I rollen som Marie Antoinette, i filmen af samme navn, viste hun andre sider af sit talent.