Et kunst-event endte i masse-arrestation, da 40 mennesker, forklædt som mannequiner ville lave en såkaldt flashmob i en Gap-butik på Manhatten i New York.
Det skriver bt.dk.
Den store kunstnergruppe, der kalder sig Improv Everywhere, tog opstilling blandt mannequin-dukkerne i butikken, mens de var iført hvide morph-dragter (der dækker krop og ansigt, red.).
Dernæst kunne kunderne frydes eller gyse over de menneskelige statuer. Men for nogle kammede indslaget over i uhygge.
En kunde ringede til politiet, og butikkens leder, han var heller ikke begejstret.
Han fik ordensmagten, NYPD, til at lægge samtlige mennesker-mannequiner i håndjern.
"Vi var meget overraskede over den reaktion," fortalte Improv Everywheres grundlægger Charlie Todd til sitet Mashable bagefter.
Ifølge bt.dk overvejede Gap at udelukke kunstnerne fra kædens butikker for livstid, men truslen blev hurtigt trukket tilbage.
Hverken deltagerne i flashmoppen eller manden bag, Charlie Todd, vil blive tiltalt.
Se flashmoppen der ender helt galt på Youtube her
Læs historien på bt.dk