"Det smager udemærket - lidt af almindelig blodpølse faktisk," fortæller performance-kunstneren Henrik Vestergaard Friis til Ekstrabladet.dk
Hvis man får lyst til blodpølse, kan man komme forbi performance-festivallen "Hitparaden 2" og få tappet blod til sin frokost.
Det tager omkring halvanden time. Man får tappet omkring en decililter blod, og så tager det lidt tid at tilberede blodpølsen.
Blod er sundt
Man kunne godt være bekymret for sundhedsfaren ved at indtage sit eget blod, men klinikchef ved Blodbanken Morten Bagge Hansen forsikrer om, at "blod er ganske nærende, for eksempel i form af blodpølse," fortæller han og tilføjer, at man rent faktisk kan leve af det. Blodet indeholder nemlig først og fremmest en del væske, og en masse proteiner, der kan opbygge celler.
Kilde: Ekstrabladet.dk