Tre mænd sidder her til formiddag på anklagebænken i Retten i Viborg. De er sigtet for medvirken til bortførelse af et barn.
"Vi fremstiller tre personer, som er anholdt inden for de sidste 24 timer. De er sigtet for medvirken til at skaffe nogle mennesker væk, således at den rette forældremyndighedsindehaver ikke har adgang til sit barn," siger Michael Kjeldgaard, der er viceinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi, til Newspaq.
Fremstilling sker for lukkede døre, men det er sluppet ud, at politiet vil begære de anholdte varetægtsfængslet.
Midt- og Vestjyllands Politi er derfor særdeles tillukkede, da der kan komme flere anholdelser i sagen i takt med at efterforskningen skrider frem.
Ifølge Michael Kjeldgaard drejer sagen sig om et forældrepar, hvor den ene er rejst til udlandet, og på den måde har unddraget den anden part forældremyndigheden over barnet.
De tre anholdte har angiveligt hjulpet til med forbrydelsen, som kan give mellem fire og 12 års fængsel.