Angrebet på Togos spillerbus i forbindelse African Nations Cup i Angola har nu kostet tre dødsfald. Det siger landsholdsmand Kossi Agassa ifølge AP.
Kossi Agassa spiller i franske klub Istress, og han siger på fransk radio, at de tre dræbte udover buschaufføren er assistenttræneren og holdets talsmand.
Togos andenmålmand er også i fare for at omkomme. Han er hårdt såret fløjet til Sydafrika og indlagt på akutafdelingen.
Spillerbussen blev angrebet med automatvåben i et område, der af Angolas styre hævdes sikkert, men som i virkeligheden plages af bander.
Angolas informationsminister Manuel Rabelais sagde i går, at otte fra holdet samt en angolaner var blevet såret ved angrebet. Ministeren anklager separatister i området for at stå bag skudepisoden.