Arsenal-tilhængerne kan godt indstille sig på en sæson uden den tidligere Premier League topscorer Emmanuel Adebayor.
Ifølge engelske The Sun er han nemlig fredag til det sidste lægetjek hos Manchester City.
Rygterne om et skifte for Emmanuel Adebayor har svirret massivt gennem ugen, og de engelske medier mener at vide, at dagens lægebesøg slet ikke er det første.
Faktisk var han allerede tidligere på ugen klar til at sætte sin signatur på en kontrakt med Manchester City, men der kom bekymringer om, hvordan reaktionerne ville blive i hjemlandet Togo i vejen for en underskrift.
De problemer ser nu ud til at være fejet af banen, og det forlyder, at Manchester Citys ejere - den saudiarabiske Abu Dhabi-kongefamilie - smider over 215 mio. kroner på bordet for den stærke angriber.
Hvis indkøbet går i orden skal angriberen fra Togo spille sammen med de tidligere City-angrebsindkøb Robinho og Carlos Tevez.
Emmanuel Adebayor ugeløn menes at blive godt 1,1 mio. kroner.