Ved et rent tilfælde har politiet fundet frem til dem, der formentlig fyrede en byge af skud af sted mod en politibil under en biljagt for tre uger siden på Lolland.
I forbindelse med en anden opgave spottede nogle betjente i går nogle bilreservedele på en gård ved Ønslev nord for Nykøbing Falster. Delene stammer fra en ophugget, hvid VW Caravelle, den samme slags bil som stak af fra politiet natten til den 17. marts, efter der var blevet skudt.
Efter flere undersøgelser, viste det sig, at der højest sandsynligt er tale om samme bil. Politiet kunne derfor anholde tre mænd fra området.
Mændene, det er mellem 26 og 29 år, er nu sigtet for forsøg på manddrab og skal senere i grundlovsforhør.
Ingen kom noget til under biljagten for tre uger siden, men det var rent held.
"Hvis skuddene havde siddet lidt højere, så havde de ramt kabinen på patruljevognen. Så kan man jo så forestille sig, hvad der var sket," siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.
Biljagten startede, da de to betjente ville lave et rutinetjek af varevognen.