De fleste unge skuespillerinder står i kø for at få rollen som Bond-pige. Men ikke Megan Fox. Hun siger nej tak til James Bond.
For nyligt spurgte nogle Bond-producere den smukke tatoo-freak, om hun ville være en af den engelske spions erobringer, og de blev noget forbløffede over svaret.
"Megan ville måske være interesseret, hvis hun fik en skurkerolle, der var en central del af filmen, men hun gider ikke være den sædvanlige Bond-pige. Hun overvejede det, men hun vil ikke spille med i James Bond, når hun har travlt med andre projekter. Måske vil hun overveje det om et par år," fortæller en kilde ifølge femalefirst.
Der er snak om, at den sexede skuespiller skal spille 'She-Hulk' - altså den kvindelige udgave af den grønne Hulk. Hun skulle efter sigende være endnu mere vild end den almindelige hulk, og det tiltaler Megan.