Markant flere udlændinge end tidligere bliver ansat på lukrative skatteordninger i danske virksomheder.
Det viser en rundspørge til selskaberne i det danske aktiemarkeds superliga, kaldet C20, som Jyllands-Posten har foretaget.
Selskaberne tæller blandt andre Novo Nordisk og Danske Bank og repræsenterer de mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs.
Ifølge virksomhederne er antallet af medarbejdere på den såkaldte forskerskatteordning vokset med 70 procent siden januar 2014. Kravene til ordningen er blevet lempet, så den blandet andet kan tages i brug ved en lavere indkomst.
De ansatte er især højtlønnede, udenlandske specialister, der næsten får halveret deres skattetryk sammenlignet med danskere ansat i samme job.
- Ordningen er en meget væsentlig faktor, når virksomheder skal hyre udenlandsk arbejdskraft. Fra et vist niveau og op er det fuldstændig afgørende, siger Per Ørtoft Jensen, partner hos EY, der rådgiver virksomheder om skatteforhold.
Ordningen var oprindeligt målrettet universiteter, der ønskede at tiltrække forskere. Siden er den blevet kendt for at tiltrække både sportsfolk og direktører.
De seneste tilgængelige tal fra Skatteministeriet er fra 2013 og viser, at der dengang samlet var 5028 personer på ordningen.
Jyllands-Postens undersøgelse peger på en stigning fra dengang, ikke mindst fordi kravet til indkomst blev sænket med cirka 10.000 kroner pr. måned til godt 60.000 kroner i 2015.
Bent Greve, professor i velfærd ved Roskilde Universitet, mener, at ordningen ofte bliver misbrugt.
- Det har vist sig, at ordningen bruges til administrative medarbejdere og blandt andet også fodboldspillere. Der er ikke noget skattemæssigt eller juridisk forkert i det, men det var ikke hensigten med ordningen, siger han til Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.