Der er nu faldet dom i sagen mod den 39-årige tidligere topmodel Camilla Vest.
Det er sket i retten i Helsingør fredag eftermiddag, skriver eb.dk.
Topmodellen er blevet idømt et år og ni måneders fængsel, fordi retten mente, at hun i flere år har fusket med sine skattepapirer.
Også hendes mand blev dømt for medvirken til skattesvig.
Fuskeriet er fundet sted tilbage i 2001, hvor parret skal have unddraget de danske skattemyndigheder ved at overføre penge til konti i Luxembourg.
Beløbet løber op i 6,6 millioner kroner.
Foruden fængselsdommen skal de også betale en bøde på hver 3.299.000 kr.
De ankede begge to dommen.
Kilde: Eb.dk