Hvis Danmark stadig skal have en industriel produktion om 25 år, skal der andet og mere end en ny politisk vækstplan til.
Sådan lyder det uopsættelige budskab fra Peder Holk Nielsen, der er ny administrerende direktør i en af landets største virksomheder, Novozymes.
For mens politikerne nu på 44. dag sidder i Finansministeriet og forhandler en ny vækst- og konkurrenceevnepakke, er industrien ifølge Peder Holk Nielsen så presset - så forblødt - at et bredt flertal i Folketinget hurtigst muligt bør gå sammen med arbejdsmarkedets parter for at skabe et nationalt kompromis om en ny industripolitisk vision for Danmark.
- Hver gang der kommer en rystelse som den krise, vi er inde i nu, taber Danmark 50.-70.000 industrijob. Og dem kan vi ikke klare så mange af, for så er der ikke noget tilbage. Derfor prøver jeg at gøre mig til talsmand for, at man skal lave en langsigtet industripolitisk vision, som rækker mindst ti år frem, siger Peder Holk Nielsen til Ugebrevet A4.
Selv om regeringen er på vej med en vækstplan, er han ikke tilfreds. Den er næppe tilstrækkelig, vurderer han.
- Jeg synes da, vækstplanen bevæger sig i den rigtige retning, så al respekt for det, men - uden at gøre mig til ekspert - så er der brug for flere initiativer, siger Peder Holk Nielsen.
I de seneste dage har en række erhvervsledere luftet deres utilfredshed med langsommeligheden i de politiske forhandlinger om Vækstplan DK. Nu øger Novozymes-direktøren presset på Christiansborg med en opfordring til, at partierne finder sammen hen over midten og inddrager både fagbevægelsen og arbejdsgiverne i at skabe en ambitiøs plan, der kan sikre erhvervslivet robuste rammevilkår minimum ti år frem.
- Det er jo næsten fy efterhånden, men jeg tror, man er nødt til at involvere bredden af Christiansborg. Og det skal involvere arbejdsgivere og arbejdstagere og have et sigte, der er langt, langt længere end de næste overenskomstforhandlinger. Det kan godt være, det er det rene Nirvana, jeg sidder og snakker om. Men jeg tror, det er det, der skal til for, at man kan fastholde jobbene, siger han.
Peder Holk Nielsen understreger, at han ikke har lavet et katalog over industripolitiske forslag.
- Det vil ikke være befordrende for processen, som han udtrykker det.
Derfor holder han sig til at opfordre de relevante parter til at komme i gang.
- Man skal simpelthen lave en plan, der langsomt, men sikkert gør det mere attraktivt at have industrioperatørjobs i Danmark. Og det er vigtigt, at sådan en vision får en robusthed, som i hvert fald rækker så langt frem, at man med oprejst pande kan sige, at når man laver om i det igen, så er det, fordi verden har ændret sig radikalt - og ikke fordi vi bare har haft et nyvalg i Danmark. For så tror jeg ikke, vi har løst problemet. Så vil virksomheder stadig være nervøse, siger han og tilføjer:
- Mange virksomheder er meget følsomme over for usikkerheder - ikke at vide, hvad der kommer til at ske. Og derfor er de meget optaget af risici. Hvis man kan give dem en sikkerhed for, at den reelle omkostning ved en produktionsarbejdsplads i Danmark over de næste ti år kommer til at udvikle sig på en bestemt måde, vil de agere anderledes end ellers.
Peder Holk Nielsen uddyber:
- Når man gennemfører ny lovgivning af hvilken som helst art, bør man spørge sig selv, hvordan det kommer til at påvirke industrioperatørjobbene. Hvad gør det for den enkelte industriarbejdsplads i Vestjylland eller Vestkøbenhavn? Hvert enkelt af de tiltag, der bliver lavet, er sikkert meget fornuftigt ud fra de forudsætninger, der er på det tidspunkt, men når man adderer dem op, er det summen af dem, vi agerer i, når vi som virksomhed skal finde ud af, om det er smartere at flytte til Polen eller bygge den næste fabrik i Kina, siger han.
Peder Holk Nielsen understreger, at han mener, regeringen med sin vækstplan er på rette kurs. Men efter hans opfattelse kan vækstplanen ikke stå alene.
- Sænkningen af selskabsskatten spiller en beskeden rolle for, om Novozymes har flere eller færre medarbejdere i Danmark. Den skal primært ses som en konkurrence med andre lande og regioner, som byder sig til, når den amerikanske eller kinesiske virksomhed skal have bygget produktionen i Europa. Og energi- og afgiftsnedsættelserne er jo fine. Selvfølgelig hjælper det på omkostningerne. Det bevæger sig alt sammen i den rigtige retning, siger Peder Holk Nielsen og fortsætter:
- Men det er alt for simpelt at reducere det her til et spørgsmål om afgifter og lønkroner. Der er en masse andre ting, man er nødt til at inddrage - personskatterne for eksempel. Og en virksomhed som vores bruger masser af penge på at uddanne medarbejderne i regning, dansk og engelsk. Derfor tror jeg sådan set, en forbedring af folkeskolen på den lange bane kan have mindst lige så stor effekt på jobskabelsen, som afgiftsnedsættelserne kan have, vurderer Peder Holk Nielsen.