Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) tordnede mod både USA's præsident Donald Trump og Ruslands Vladimir Putin til den årlige Jenle-fest søndag.
Det skriver Skive Folkeblad.
Den tidligere V-leder fremhævede, at Danmark og andre Nato-lande har udstationeret soldater i blandt andet Estland og de øvrige baltiske lande:
- Det skal minde Putin om, at hvis Rusland går ind i ét land, så kommer man i konflikt med hele Nato - uanset hvad det orange monster i Det Hvide Hus finder på at sige, lød det fra Uffe Ellemann, der om Trump også sagde, at "han var en mislykket forretningsmand, og til sidst var det kun russiske banker, der ville give ham penge. USA-bankerne ville ikke røre ham med en ildtang", sagde Ellemann ifølge Skive Folkeblad.
Han konstaterede samtidig, at Rusland målrettet forsøger at skabe ustabilitet i Europa i forsøg på at skade og undergrave EU.
Jenlefestens anden taler var Mogens Lykketoft, og de to forhenværende toppolitikere trak omkring 700 tilhørere til Jeppe Aakjærs kunstnerhjem