Egentlig synes Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, at det er gået rimelig godt med den kommunalreform, han for godt 10 år sikrede sammen med den daværende VK-regering, men ...
Det skriver Kristeligt Dagblad.
I disse dage kæmper politikere i 98 kommuner og fem regioner om den lokale magt for de næste fire år, og Thulesen Dahl er taget til Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster for at støtte partiets bedste bud på en borgmesterpost efter valget, den nuværende viceborgmester og i øvrigt finansordfører på Christiansborg, René Christensen.
Inden det går løs med møder med den lokale turistforening ved sommerhusområdet Marielyst og valgkampagne blandt borgerne på gaden, stiller partiformanden op til interview hjemme hos René Christensen i landsbyen Systofte uden for Nykøbing Falster.
Interviewet skal handle om det lokale demokrati og det paradoks, at Dansk Folkeparti hidtil især har haft succes i landområder med økonomisk stagnation, selvom partiet i mange tilfælde foretrækker centralistiske løsninger fra Christiansborg.
Kommunalreformen, som trådte i kraft for godt 10 år siden, førte til en kraftig centralisering og samling af magt i større byer og købstæder og i de fem regioner, der afløste 14 amter. Politisk blev reformen helt afhængig af Dansk Folkeparti, da Socialdemokratiet ikke til sidst i forløbet ville støtte den.
Kristian Thulesen Dahl konstaterer, at det er gået rimeligt godt med den reform. Det faglige niveau for den offentlige service er blevet løftet, og det er svært at forestille sig, at de oprindelige 271 kommuner kunne have gjort det samme. Dertil kommer efter hans mening, at vandringen fra land til by, centraliseringen og lukningen af skoler, plejehjem og butikker i de tyndest befolkede egne var begyndt længe før kommunalreformen, og den udvikling ville være fortsat under alle omstændigheder.
Men på et punkt fortryder han reformen.
Strukturkommissionen, som skrev forarbejdet, lagde op til, at den ideelle størrelse for en kommune skulle være mellem 30.000 og 50.000 indbyggere. I praksis endte mange med at blive meget større. 34 af de 98 kommuner fik flere end 50.000 indbyggere, og i dag gælder det for 38 af kommunerne.
"Hvis jeg skulle pege på en ting, jeg godt kunne have tænkt mig at have styret kraftigere, var det, at vi i højere grad havde ramt en kommunestørrelse på de mellem 30.000 og 50.000 indbyggere, som var anbefalingen fra Strukturkommissionen," siger Kristian Thulesen Dahl.
"Specielt i det jyske ville det have betydet noget. Der blev en konkurrence og en iver efter, at nu skulle man rigtig være en stor kommune, have en masse muskelkraft og have lagt en masse andre kommuner ind under sig. Det gjorde, at vi fik nogle kommuner, som var større, end de behøvede at være."
"Det var, fordi man havde valgt at lade sammenlægningerne være op til kommunerne selv. Hvis man ad frivillighedens vej ønskede forskellige former for sammenlægninger, ville vi ikke modsætte os det."
"Man sagde fra statslig side, at der var en bund på de 30.000 indbyggere, for at kommunerne kunne løfte opgaverne, men hvis vi havde ramt helt plet dengang, havde vi også lagt et loft ind. Så havde vi sagt, at for en kommune, der i forvejen har 50.000 indbyggere, skal der noget særligt til for at gøre den endnu større."
Kristian Thulesen Dahl nævner sin egen kommune, Vejle, der allerede havde 50.000 indbyggere inden fusionen med flere nabokommuner. Der burde man have sagt til de andre kommuner, måske bortset fra Jelling, at de måtte finde sammen i en anden kommune.
"Det havde betydet, at der havde været en større nærhed til borgerne. Og de kommunalt valgte ville have været tættere på vælgerne alene af den grund, at kommunerne så havde været lidt mindre, måske halv størrelse. Der må jeg nok lægge kortene på bordet og sige, at det havde været bedre."
Kan det laves om i dag?
"Det kan det godt. Det er svært at ændre med tvang ovenfra, men hvis det skal laves om, må man fra borgernes side organisere sig og sige, at 'vi vil gerne udfordre dette her'."
"Hvis nogen siger, at de gerne vil have delt en kommune med 100.000 indbyggere op, så man får en mindre kommune på 30.000-35.000, som fagligt set er en fin størrelse, skal man foranstalte en lokal folkeafstemning, hvor folk får lov at udtale sig om det," siger Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti foreslog sidste år, at kommuner skulle kunne gennemføre bindende folkeafstemninger, og det forslag har regeringen taget til sig, og den vil foreslå, at et flertal i en kommunalbestyrelse skal kunne beslutte en sådan afstemning.
Kristian Thulesen Dahl mener dog, at også en utilfreds gruppe af borgere skal kunne få en folkeafstemning alene for det lokalområde, som gerne vil bryde ud og danne sin egen, nye kommune.
"Det er jo ikke sikkert, at man inde i købstaden behøver at blive spurgt, om nogle andre må gøre noget andet. Så længe man overholder mindstekravene - det er jo helt catalansk det her - så skal et område have lov til at rive sig løs. Hvorfor skal det kommunale landskab være statisk, og hvorfor skal det kun kunne bevæge sig en vej, så enheder kun kan blive større? Hvorfor skulle man ikke kunne gå den modsatte vej, så længe man overholder disse mindstekrav (om mindst 30.000-35.000 indbyggere, red.)," siger Kristian Thulesen Dahl.