Den samlede arbejderbevægelse i Aalborg - LO - har inviteret socialdemokraternes formand Mette Frederiksen til at tale i Aalborg 1. maj.
Det skriver socialdemokraternes partisekretær Jan Juul Christensen i en mail til DR P4 Nordjylland.
Tilbage i januar blev Mette Frederiksen inviteret til at tale på arbejdernes internationale kampdag i Aalborg - af LO Aalborg. I skrivelsen til Mette Frederiksen står der, at hun selv kan vælge tidspunktet. Dog skal det ligge mellem klokken 14 og 17.
Læs også: Kold skulder til Mette F. fra fagforbund: Hold dig væk 1. maj
Og hun var klar til at tale i sin fødeby Aalborg, hvor hun nu også opstiller til Folketinget.
LO Aalborgs formand Anna Kirsten Olesen afviser ellers i dag en kortfattet pressemeddelelse at politikere er inviteret. Hun skriver at bestyrelsen har besluttet, at det udelukkende er faglige talere, der går på talerstolen.