Nye tal fra Finansministeriet viser, at regeringen - som bebudet - ikke behøver at hæve pensionsalderen yderligere for at undgå, at Danmark i 2040 kommer til at mangle 33 milliarder kroner.
Det skriver Ugebrevet A4 onsdag.
I et svar til Folketingets Finansudvalg skriver Finansministeriet, at regeringen kan undgå at slå bunden ud af fremtidens økonomi ved at nedskrive væksten i den offentlige sektor fra de nuværende 1,1 procent til 0,9 procent over 20 år i stedet for at hæve pensionsalderen.
- I et forløb med strukturel balance i 2040 vil den offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger i 2021-2040 skulle reduceres til ca. 0,9 årligt i gennemsnit, står der i finansminister Kristian Jensens svar.
Til sammenligning gik Socialdemokratiet i 2015 til valg på en vækst på 0,6 procent i den offentlige sektor, mens der i det nuværende regeringsgrundlag stiles efter en vækst på 0,3 procent. Svaret har fået Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, til at se rødt:
- Hvis man skal koge det svar ned til menneskesprog, vil det sige, at det ikke passer, hvad Kristian Jensen tidligere har sagt til Ugebrevet A4, konstaterer Benny Engelbrecht.
I marts sagde Kristian Jensen til Ugebrevet A4, at ..."konsekvenserne af at sige nej til at hæve pensionsalderen er, at vi må skære ned på en lang række andre velfærdsområder."
Beregningerne viser ifølge Socialdemokratiets finansordfører, at det ikke er et spørgsmål om enten eller, når det gælder pensionsalder og velfærd, som Kristian Jensen ellers har givet udtryk for.
- Jeg kan kun beskrive det som voldsomt manipulerende, når Kristian Jensen siger, at konsekvensen af et nej til højere pensionsalder er, at vi må skære ned på en lang række velfærdsydelser. Nu kan vi se via hans egne tal, at det er direkte faktuelt forkert. Der er råd til at have et velfærdsniveau som i dag og endda måske mere til uden at hæve pensionsalderen, siger Benny Engelbrecht.
Samtidig afviser stribevis af økonomer finansministerens fremtidsscenarier, der ligger til grund for pensionsforslaget - den såkaldte hængekøjeproblematik. Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, støtter op om en højere pensionsalder, men han har meget svært ved at se hængekøjen som et godt argument.
- Jeg mener ikke, at hængekøjeproblematikken tænder nogle advarselslamper. Jeg vil ikke engang kalde det for et hængekøjeproblem. Jeg vil kalde det for en lille bitte udfordring, siger Mads Lundby Hansen.
Direktør i Cevea, Kristian Weise er også forundret over:
- Kristian Jensen peger på et problem, som de fleste synes er forældet og ikke er bekymrede over. Han taler som om, at han har fundet sine noter fra 2013 frem og står i en finanslovsdebat for fire år siden, siger Kristian Weise.
Årsagen til økonomernes forundring skal findes i Det Økonomiske Råds rapport fra sidste efterår. Mens finansministeren forudser et styrtdyk med et minus på 33 mia. kroner i 2040, forudser de økonomiske vismænd et underskud på maksimalt 6 mia. kroner.
Tidligere overvismand og nuværende professor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, påpeger dog på, at det ikke er forskellen på de to hængekøjer, men selve profilen, man skal bide mærke i.
- Det Økonomiske Råd har også en hængekøjeprofil ligesom finansministeriet. Der er en klar forskel på de to, men profilen er den samme, og det understreger, at der er et problem. Men det ligger jo netop i forskellen, at der er en usikkerhed, og det er ikke noget, man kan fastlægge med to decimalers nøjagtighed. Men jeg har ikke set nogle realistiske prognoser, hvor der ikke er et problem, og derfor er det behov for at gøre noget," siger han og understreger behovet for at polstre dansk økonomi, hvis der skulle komme en række dårlige år.
Ugebrevet A4 har forsøgt at spørge Kristian Jensen om, han stadig mener, at danskerne må vælge mellem velfærd eller højere pensionsalder. Ugebrevet A4 har også forsøgt at forlægge ministeren Benny Engelbrechts kritik samt spørge, hvorvidt der var regnet skattelettelser ind i det oprindelige regnestykke. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.