Restauratør Sascha Wittrup Täck fra Café Frandsen i Løkken er træt af reglerne for ungarbejdere under 18 år i cafeen.
- Vores opvasker må ikke engang gå over dørtærsklen ind til baren. De skal på ingen måder ind at servere alkohol, men bare rydde af og hente tomme glas, siger hun.
Som reglerne er i dag, må ansatte under 18 år ifølge paragraf 27 i restaurationsloven ikke krydse grænsen fra køkkenet ind i selve cafeen, hvis der serveres alkohol.
I brancheorganisationen HORESTAs nordjyske afdeling er formand Lars Mouritzen enig i, at loven burde gøre mere fleksibel.
- De unge hører ikke hjemme på diskoteker om natten, men jeg ser ikke noget forkert i, at de arbejdere som for eksempel afryddere på cafeer og i forlystelsesparker i dagtimerne, siger han.
Ifølge ham kommer der jo allerede børnefamilier på den type restauranter.
- Der er altså børn til stede, hvor der serveres alkohol, så derfor ser jeg ikke noget forkert i, at de unge arbejder som afryddere der, siger han.
For Sascha Wittrup Täck fra Café Frandsen vil en regelændring gøre arbejdet i cafeen meget nemmere.
- Det vil helt klart gøre arbejdsgangene nemmere, så kan vores tjenere fokusere på gæsterne som nummer et, siger hun.