Det kan være svært at finde en lejebolig i Danmarks storbyer. Men jagten bliver ikke kun vanskelig af, at der kan være langt mellem de gode tilbud - boligsvindlerne bliver også flere, og samtidig bliver deres svindelnumre mindre gennemskuelige, skriver metroxpress.
"Boligsvindel sker oftere og oftere, og svindlen bliver mere organiseret," siger Helene Toxværd, der er landsformand for LLO, Lejernes Landsorganisation.
Hos BoligPortal har man i årets første måneder registreret falske boligannoncer som aldrig før. Samtidig er det mere vanskeligt for portalen at holde trit med boligsvindlerne, fordi deres metoder bliver mere avancerede.
"Vi ser, at nogle svindlere har udviklet såkaldte phisingmails og phisingsites. Det er svindelnumre, som vi også kender fra bankverdenen, hvor svindlerne forsøger at franarre brugerne oplysninger ved at efterligne firmaernes design," siger Henrik Løvig, administrerende direktør for BoligPortal.
Phisingmails går ud på, at svindlerne sender de boligsøgende e-mail under dække af at være sendt af BoligPortal. I e-mailen er der et link til det, der skal ligne BoligPortals login-side. Hvis de boligsøgende logger ind på den falske side, afgiver de deres loginoplysninger til svindlerne.
Svindlerne bruger de boligsøgendes loginoplysninger til at oprette falske annoncer i danskernes profiler.
"De brugere, hvis konto bliver hacket, er ofte verificeret af BoligPortal. Derfor har vi paraderne mere nede," siger Henrik Løvig.
Svindlerne er også begyndt at skrive direkte til de boligsøgende fra de falske profiler for at fortælle, at de har en lejlighed, de gerne vil leje ud.
Ud af januars 8.150 boligannoncer på BoligPortal er 23 svindler-annoncer blevet opdaget og afvist. I februar er der blevet afvist 30 svindler-annoncer.
UDVID
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.