Der har svirret mange rygter om forholdet mellem Tom Cruise og Katie Holmes.
Ifølge rygterne skulle Cruise for eksempel have gjort meget for at få Katie ind i Scientology-bevægelsen, som han selv er en aktiv del af. Og der har været skrevet en masse om, hvordan 'Mission Impossible'-skuepspilleren holder Katie i kort snor og også vil bestemme, hvad hun spiser.
Men hvad end rygterne taler sandt eller ej, så er seneste udmelding fra kendisparret aldeles positiv.
"Min mand sørger for, at der er roser alle de steder, jeg er. Og når jeg tager ud at rejse, får han også altid sendt roser til mig," fortalte en glad Katie, da der blev holdt pressemøde for hendes seneste film 'The Romantics'.
Det skriver people.com.
Ligesom Cruise er den nu 31-årige 'Dawsons Creek'-stjerne også en ægte romantiker, som tror på kærligheden og er meget hengiven. Særligt overfor parrets fireårige datter Suri.
"Det er som en drøm at være mor," sagde Katie på pressemødet.