Tom Cruises ældste datter har vendt sit fornemme barndomshjem ryggen og er flyttet sammen med sin nye kæreste - i Los Angeles' berygtede ghetto Skid Row. Det skriver den britiske avis Daily Mail.
19-årige Isabella Cruise, som er adoptivbarn af Tom Cruise og Nicole Kidman, er opvokset i Beverly Hills, i et palæ med en værdi på 155 millioner kroner. Men nu har hun vendt luksuslivet ryggen. Sammen med kæresten, der ligesom Isabella og hendes far er medlem af Scientology, bor hun i en lille lejlighed i det kriminalitetsplagede kvarter.
Parrets nye bolig er på 60 km2 og ligger i et faldefærdigt højhus.
- Endelig har vi vores egen lejlighed, skriver Isabella glad på Facebook.
Det er dog en glæde, som hendes berømte far ikke deler. Skid Row er jævnligt skueplads for bandeopgør, og ifølge Mail Online frygter Tom Cruise, at hans datter vil bliver overfaldet eller bortført.
Isabella og hendes lillebror Connor blev i 1995 adopteret af Tom Cruise og Nicole Kidman. Efter parrets skilsmisse i 2001 blev begge børn boende hos Tom Cruise og hans nye kone Katie Holmes.
De er blevet undervist derhjemme, og deres omgangskreds består næsten udelukkende af Scienology-medlemmer.
Kilde: http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-2135500/Isabella-Cruise-dit...