De fire unge fyre fra Tyskland, som er blevet et hit blandt især teenagepiger, er ved at lægge sidste hånd på albummet 'Humanoid.'
Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring, hvad det nye album fra Tokio Hotel indeholder, og titlen er det eneste, som ligger helt fast.
Ordet 'humanoid' kommer fra science fiction og skulle betyde noget i retning af 'menneskeagtig,' skriver bandets pladeselskab Universal Music på deres hjemmeside.
I modsætning til tidligere vil albummet få ens navn på engelsk og originalsproget tysk, fordi bandet gerne vil have, at albummet får det samme navn i hele verden.
Ordet udtales godt nok meget forskelligt på de to sprog, men betydningen skulle efter sigende være den samme.