Folk stormer mod verdens storbyer
Skylinen vokser i hele verden. Hveranden bor nu i en storby. Foto: Scanpix/AFP/Saul Loeb
Verdens og Danmarks storbyer vokser, og der er nu 481 millionbyer i Verden. København har fået 50.000 flere indbyggere på fire år.

Verdens byer vokser i rasende hast.

For 100 år siden boede kun hver syvende verdensborger i en by. Det gør mere end halvdelen af os nu, og der er i øvrigt kommet fire gange så mange af os.

Det skriver Berlingske.

Dermed er der nu 481 millionbyer i Verden, og af dem er de ti største rigtig store og har næsten 20 millioner indbyggere.

Helt så stor er København ikke endnu, men Hovedstaden er dog vokset med 50.000 indbyggere de sidste fire år.

Også Århus-området vokser med stor fart, mens befolkningstallet i resten af kongeriget falder eller flader ud.

I fremtiden bliver det førende transportmiddel derfor ikke bilen ifølge storbyøkonomen Edward Glaeser. Det bliver elevatoren derimod.

Kilde: b.dk